Bornholms - Børnefys

Kirkedalsvej 4, Rutsker, 3790 Hasle


Velkommen til Bornholms-Børnefys

Hjemmesiden giver dig som læser en mulighed for at få lidt info om hvem jeg er og hvad jeg tilbyder i min klinik.

Jeg er privatpraktiserende fysioterapeut og har, i perioden fra 2006-2020, arbejdet med børn og unge med udfordringer inden for områderne:

  • Sansemotorik og sanseintegration
  • Sensorisk bearbejdning, herunder børn og unge med sarte sansesystemer
  • Forsinket motorisk udvikling hos mindre børn
  • Manglende kropslig opmærksomhed
  • Manglende evne til at holde fokus over tid
  • Børn og unge med symptomer på stress og angst
  • Børn og unge med motoriske/sansemotoriske udfordringer grundet diagnoser som fx.: Cp, Downs syndrom, ADHD eller Autisme.

 

Jeg tilbyder:

  • Undersøgelser af børn i alderen 7 til 25 år.
  • Rådgivning og vejledning til primærpersoner (forældre, plejeforældre og personale)
  • Behandling af børn med motoriske udfordringer
  • Behandling af børn med psykiske og sociale udfordringer

 
 

Min faglige baggrund

Jeg er autoriseret fysioterapeut i 1994 fra Skodsborg Fysioterapi Skole og har deltaget i mange kurser gennem årene. Siden 1994 har jeg løbende deltaget i kurser arrangeret af fysioteapiforeningen i Danmark. Fået undervisning af danske og udenlandske fysioterapeuter, psykologer og forskere mm.

  • Uddannelse i Patricia Wilbargers trykbørstning
  • Uddannelse som rideterapeut
  • Flere kurser i Danmark vedr. sanseintegrationsbehandling, brug af test og SP samt SPM-P skema til udredning af sanseforstyrrelser.
  • Kursus i Sansemotorisk træning for børn med lettere motoriske udfordringer
  • Kursus i USA – vedr. PTSD og angst behandling

I 2012 åbnede jeg Bornholms Børnefys for at kunne arbejde mere målrettet med børn i skolealderen. Her er det især børn der er udfordret ifht det sansemotoriske - motorisk uro, svært ved at fokusere eller være nærværende over tid, modtage kollektive beskeder, er udadreagerende i forskellige situationer eller trækker sig ved større forsamlinger og opleves udfordret i fysiske aktiviteter. 

Ydermere har jeg ogå arbejdet med at implementere min viden og erfaringer fra den rideterapeutiske del i mine behandlinger af børn og unge. Jeg medinddrager gerne mine heste og hund som en del af øvelser i behandlingen.

 

 

 




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk